• Aktivitetsbaseret arbejdsplads

Aktivitetsbaseret arbejdsplads

En aktivitetsbaseret arbejdsplads stiller kort fortalt forskellige typer aktivitetsoptimerede arbejdsområder til rådighed, og giver dermed medarbejderne mulighed for at vælge plads fx efter behov, humør, arbejdsopgaver eller projekt.

Hvad er jeres behov? Og hvad har I af muligheder?

Der er stor forskel på hvilken gavn virksomheder kan få ud af at indføre et aktivitetsbaseret arbejdsmiljø. Og der er tilsvarende forskel på hvilke muligheder man har. Sidder man fx få personer i et enkelt lokale, er der helt naturligt ikke de samme udfoldelsemuligheder som i store virksomheder. Men lidt har også ret. Så indled processen med at afdække jeres behov og muligheder. Herunder nogle gode elementer I kan fx kan overveje.

Møde- eller telefonbokse

Har I ikke nok medlokaler? Så kan I måske få gavn af et relativt nyt fænomen indenfor rum i rum. Har tænker vi naturligvis på de modulere møde- og telefonbokse. Se fx Grape Cozy telefonboks.

Shhh! Fokusområder er vigtige

I kontorets fokusområder skal der være ro til fordybelse i koncentrationskrævende opgaver. Sidder der flere i samme fokusområder kræver det godt med akustiske elementer, afskærmning og regler omkring brug af telefonen. Et fokusområde kan også være små cellekontorer, godt afskærmede arbejdshubs eller måske øreklapstole, som især understøtter fordybelsen, når der er skal læses. Et fokusområde kan i princippet også være hjemmearbejdspladsen. Alt hvad der skaber ro til fordybelsen virker.

Labs og projektzoner

I virksomhedens labs og projektzoner kan grupper kunne mødes omkring projekter. For at imødegå forstyrrelserne fra en livlig projektgruppe, eller hvis projekter er fortrolige, kan der med fordel indrettes lukkede labs. Projektzoner er mere åbne og kan sagtens omfavne flere projekter eller inkludere dem, der bare næres og inspireres af liv og social kontakt.

Teamområder

Til virksomhedens faste teams, der samarbejder over længere tid (fx en intern salgsafdeling eller bogholderiet), kan der med fordel stilles permanente teamområder til rådighed. Det er således ikke alle, der i praksis står overfor at vælge en ny arbejdsplads på daglig eller ugentlig basis.

Under uret

"Under uret" er mødepunkter, som inviterer til uformelle og spontane møder over en hurtig kop kaffe. Under uret fremmer de sociale forbindelser i virksomheden og understøtter vidensdeling. “Det lyder spændende; lad os mødes under uret og vende mulighederne.” Under uret kan være et højbord, en cafe eller måske en lounge. Formen er ikke afgørende, bare det bliver uformelt. Uret sikrer, at man ikke glemmer tiden …

Touch down

Touch down er et af de mere “moderne begreber” inden for kontorindretning og beskriver arbejdsområder, der står til fri afbenyttelse af de medarbejdere, der for det meste er ude af huset, men har brug for et par timers fokuseret arbejde og måske adgang til den printer, man ikke har med i bilen eller på rejse.

Møde og konference

Møde- og konferencelokalet er måske vigtigere end nogensinde. Her mødes medarbejdere og samarbejdspartnere til formelle møder, undervisning eller læring - fysisk eller virtuelt. Det sidste mener vi dog aldrig helt kommer til at erstatte det at mødes i samme lokale. Heldigvis da. Men mødelokalerne er blevet mere teknologiske og tilbyder de nye muligheder.

Må vi gerne være med til at indrette jeres aktivitetsbaserede arbejdsplads?

Hos Grape tror vi meget på, at tankegangen omkring den aktivitetsbaserede arbejdsplads kan bidrage rigtig meget til udviklingen af moderne virksomheder. Derfor indeholder vores sortiment også mange gode værktøjer til netop denne type indretning. Fx er vi stærke indenfor akustik og fleksibel afskærmning. Så uanset om du er indretningsarkitekt eller virksomhed, vil vi elske at komme med ind over jeres næste indretning.