Grundlagt af arkitekterne og designduoen Stephanie Forsythe og Todd MacAllen er molo et canadisk designstudie, der arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur, kunst og design. Studiets arbejde kredser om fleksible og bæredygtige produkter, der med æstetikken beriger den rumlige og sanselige oplevelse i indretninger.

Stephanie Forsythe og Todd MacAllen. Photo kredit: Alana Peterson
Designfilosofi
molo’s produkter udspringer af en dybdegående materialeforskning og en holistisk tilgang til bæredygtighed. Inspireret af idéen om, at livet er dynamisk, og at vores omgivelser bør kunne tilpasse sig, skaber molo designs, der er både funktionelle og æstetisk tiltalende.

molo studio, Vancouver - photo by molo - @studio_molo
Produktsortiment

softwall - photo by molo - @studio_molo
softwall + softblock er fleksible, fritstående skillevægge, der med lethed kan formes i forskellige konfigurationer for at definere og redefinere rum. De er lette, akustisk dæmpende og kan på få sekunder foldes sammen for bekvem opbevaring.

molo cloud på Orgatec - photo by Marek Jarosz for molo - @studio_molo
cloud softlight er en skulpturel belysningsløsning, der skaber en atmosfærisk og stemningsfuld belysning med sin unikke, sky-lignende form. De smukke lamper fås som individuelle pendler, ophængt som mobiler og mobiler ophængt i en balanceret mastekonstruktion.

molo soft møbler på Orgatec - photo by Marek Jarosz for molo - @studio_molo
soft-kollektionen inkluderer som en tredje produktgruppe foldbare siddemøbler og borde, der kombinerer funktionalitet med æstetik. Møblerne er lette, stærke og kan nemt tilpasses i takt med indretningens forandringer.
Bæredygtighed
molo’s designs er skabt med fokus på både miljømæssig og funktionel bæredygtighed. Produkterne fremstilles med genanvendte og genanvendelige materialer som FSC®-certificeret papir og valset polyethylen. En gennemtænkt honeycomb-struktur gør desuden molo’s løsninger lette og stærke, hvilket både reducerer materialeforbruget og gør dem kompakte under transport. Derudover bidrager fleksibiliteten til funktionel langtidsholdbarhed.
Anvendelsesområder
molo’s produkter er ideelle til en bred vifte af miljøer, herunder kontorer, restauranter, museer, detailbutikker og private boliger. Det fleksible design gør det muligt at tilpasse indretningen til skiftende behov og skaber dynamiske og funktionelle omgivelser.
Grape x molo
Grape er stolte af at have været med næsten helt fra begyndelsen. Derfor er molo og Grape siden 2005 helt bogstaveligt vokset op sammen. Vi er vel nærmest en del af familien. Trods den store geografiske afstand deler molo og Grape derfor også de samme bløde værdier omkring design og rum. Der sker derfor også noget magisk, når molo's soft-produkter kombineres med Grape’s egne designløsninger. Grape repræsenterer molo i Danmark, Norge og Sverige.