Sådan får I en god og inspirerende kontorbelysning
Du har sandsynligvis flere gang oplevet, hvordan lyset både påvirker din oplevelse af rum og dermed også rummets indvirkning på dig. Derfor betaler det sig også at investere lidt ekstra tid i en god og inspirerende kontorbelysning. I det følgende giver vi dig vores vigtigste anbefalinger. Hvis I vil have hjælp, så kontakt os endelig og fortæl os om jeres ønsker og udfordringer.
Hvad er god kontorbelysning?
Der skal mere end lys-beregninger til at planlægge en god kontorbelysning. En kedelig og uinspirerende kontorbelysning kan nemlig sagtens blive godkendt, når arbejdstilsynet en dag kommer på besøg. Den gode og inspirerende kontorbelysningen opstår først, når dens design går skridtet videre end sikringen af den tiltrækkelige grund-belysning. Det kaldes for lysdesign. Det kigger vi på lidt længere nede i denne artikel.
Grundbelysningen
Ifølge arbejdstilsynets retningslinjer bør lysstyrken overalt i kontoret være minimum 300 lux målt 85 cm over gulvet. Derfor skal der også være styr på grundbelysningen. Og det giver sig selv, at hverken for lidt eller for meget lys er hensigtsmæssig. Hvis der er god lofthøjde, kan pendler med inddirekte lys give en behagelig og effektfuld belysning. Men vær opmærksom på at inddirekte lys reflekteret af vægge og lofter giver et energitab. Når lofthøjden er normal, er loftmonterede lamper og pendler med diffust eller andet ikke blændende lys for det meste vejen frem.
Grundbelysningen kan forudestimeres med en såkaldt lys-beregning. Men faktisk kan et ensidigt teoretisk anlagt lys godt give et unødvendigt højt energiforbrug og en utrolig kedelig kontorbelysning uden perspektiv og dybde. Beherskede forskelle i lysstyrken (luminansspring) vil gøre jeres indretning langt mere inspirerende.
Lys-designet gør jeres indretning inspirerende
God kontorbelysning opnås som sagt ikke alene på baggrund af tørre lys-beregninger. Retningslinjerne skal naturligvis respekteres, men sideløbende kan et gennemtænkt lysdesign gøre hele forskellen og bidrage til et inspirerende kontormiljø. Det opnås især med variation og luminansspring. Fx giver det god effekt at sætte spots på billeder og bygningsdetaljer. Ligesom skyggeeffekter kan gøre indretningen mere interessant og inspirerende.
Arbejdslyset fuldender den gode kontorbelysning
Arbejdslyset på skrivebordene skal først og fremmest give tilstrækkeligt med lys (min. 500 lux). Ofte ses dette løst ved at skrue 2-300 lux op for den generelle kontorbelysning. Men den løsning giver et alt for højt energiforbrug og “overdøver” et ellers godt lysdesign. Så vi anbefaler altid en god og fleksibel skrivebordslampe, der ud over at give de 500 lux på arbejdsfladen også giver et blændfrit lys med præcis farvegengivelse (Ra>90).
Overvej akustiske lamper
Kombineres en god kontorbelysning med akustikforbedrende løsninger løftes indretningen til et nyt niveau med bedre trivsel og mere inspiration til brugerne. Og når man nu alligevel er i gang med at hænge nye lamper op - hvorfor så ikke overveje lamper lavet med akustiske absorbenter? De akustiske lamper findes både som traditionelle pendler og som akustiske flåder med integreret lys. Grape Float (herunder) og Grape 12 (herover) er gode eksempler på hvordan belysning og akustiskforbedring kan forenes.
Lysstyring med DALI eller PUSH DIM
Langt de fleste moderne lamper kan i dag kobles til systemer, der styrer kontorbelysningen. Den mest udbredte standard i Danmark hedder DALI. Med DALI får man en masse spændende muligheder for at styre lyset fx med forskellige scener og tidsindstillinger. Og er der noget i opsætningen, der skal ændres eller justeres, sker det via kodning af en central enhed. Men DALI er også en lidt kompleks standard og derfor mest brugt i større installationer. Til mindre og mellemstore kontorbelysninger kan lamperne sagtens dæmpes manuelt med især PUSH DIM. De fleste gode LED-lamper til kontorbelysning kommer i øvrigt med mulighed for dæmp både med DALI og PUSH DIM.
Flere forslag til jeres kontorbelysning

Receptionen er også en del af kontoret. Og de medarbejdere der modtager jeres gæster skal også have de bedste betingelser. Ud over det, gør det ikke noget, hvis receptionsområdet signaler jeres sans for detaljen. Brooklyn Round i billedet herover omfavner det hele.
Panzeri har alt til den gode kontorbelysning
Grape repræsenterer det spændende italienske lampe-brand Panzeri her i Danmark. Derved tilbyder vi egen import af alle de lamper, I skal bruge til en korrekt og stemningsfuld kontorbelysning. Foretrækker I at købe Panzeri lamperne af jeres sædvanlige forhandler, er det selvfølgelig også en mulighed. Uanset hvad er vi altid klar til at give god og nærværende rådgivning til alle, der skal have ny kontorbelysning.

Ginevra herover er en fantastisk lampe til over mødebordet. Det klare mikroprismatiske lys blænder minimalt og giver et rigtig godt lys på bordet. Samtidigt bidrager lyset på toppen af lampen med et blødt inddirekte lys til hele lokalet. Ginevras egenskaber gør den også til en fantastisk lampe til grundbelysning.

Luftschiff fra hollandske Functionals er en rå og utraditionel lampe specielt velegnet til over diske og konferenceborde. Lampen i støbt aluminium er udstyret med moderne LED teknologi og kan dæmpes.

HILOW fra italienske Panzeri er på samme tid en dekorativ, funktionel og effektiv lampe til kontorbelysning. Vælg mellem pendlen i billedet herover og en ligeså dekorativ væglampe.
Få en snak med Grapes lysdesigner
Grape kan lave lys-beregninger for jer. Og Grapes lys-ekspert Frank Andersen hjælper jer rigtig gerne med, at få et godt lysdesign og derfor den inspirerende og gode kontorbelysning. Lyder det interessant? Så giv endelig Frank et kald på +45 40 42 14 40.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er gundbelysning?
Grundbelysningen er det jævnt fordelte lys i rummet. Ud over grundbelysningen arbejder man med effektbelysning og arbejdsbelysning.
Hvor meget lys skal der være i en kontorindretning?
Arbejdstilsynets retningslinjer foreskriver at grundbelysningen skal være 300 lux målt 85 cm over gulvet. Dette kan forudestimeres i en lys-beregning.
Hvad er en lys-beregning?
En lys-beregning forudestimerer hvor meget lys, der vil være i et bestemt rum med en given mængde lyskilder. Beregningen laves med en 3D tegning af rummet og kalkulerer med udgangspunkt i lampernes lysstyrke og lysfordeling. En lys-beregning sikrer, at en kontorindretning har den rette mængde lys i forhold til arbejdstilsynets retningslinjer.
Hvad er arbejdsbelysning?
Arbejdsbelysningen er defineret som det lys, der er på den aktive del af arbejdsfladen. Fx den del af skrivebordet hvor man læser i papirer. Arbejdsbelysningen skal ifølge arbejdstilsynets retningslinjer være minimum 500 lux på den aktive del af arbejdsfladen. Dette kræver i langt de fleste tilfælde en god skrivebordslampe.
Hvad er lysdesign?
Lysdesign supplerer grundbelysningen og gør kontorbelysningen spændende og inspirerende. Professionelle lysdesignere bruger fx ofte spots til at fremhæve billeder eller bygningsdetaljer. Det kræver erfaring at lave et godt lysdesign. Så vil man helt i mål med sin kontorbelysning, kan det være en god ide at hyre en dygtig lysdesigner.