Om Grape (etableret 2005)
Grape er et dansk designstudie med passion for gennemtænkt belysning, behagelig akustik og venligt design, der kan skabe inspirerende omgivelser til gavn for virksomheders innovation og udvikling. Afsættet er, at omgivelserne påvirker vores adfærd, og at det derfor gælder om at designe indretninger, så de bedst muligt understøtter både fordybelse og interaktion.
Produkter og brands
Grape har egenproduktion og repræsenterer derudover eksklusivt fem spændende internationale brands i Danmark og resten af Skandinavien. Grape tilbyder derfor et innovativt og miljøbevidst sortiment inden for belysning, akustik, inventar og tekstiler suppleret med kompetent rådgivning.
Sortimentet af Grapes egenproduktion og de fem brands er sammensat for bredt at kunne tilbyde elementer, så indretningen giver de omgivelser, som får brugerne til at trives og blive inspireret . Det giver næsten sig selv, at belysningen og akustikken i et rum er afgørende for vores trivsel og den måde, vi kommunikerer og samarbejder på. Men designet skabt af former, materialer og farver har også stor indflydelse på, hvordan indretninger opleves og påvirker os. Grapes design-DNA har afsæt i en tese om, at bløde former, organiske materialer og behagelige, naturinspirerede farver er bedre for menneskers trivsel end skarpe kanter, kunstige materialer og stærke signalfarver. Vi er ikke alene om den holdning - men få efterlever den, som vi gør hos Grape.
Kompetencer
I dag kan produkter ikke stå alene uden stærke kompetencer. Derfor kan det være godt at vide, at vi hos Grape fx også kan bidrage med gode råd til, hvordan de akustiske løsninger placeres bedst i indretningen, eller hvordan vores belysningsprodukter bliver til godt lysdesign.
Bæredygtighed
Bæredygtigheden har lige siden etableringen i 2005 været en naturlig del af dagsordenen hos Grape. Altså længe nok til at indse, at ingen produkter nogensinde bliver 100% bæredygtige. For intet kan udvikles, fremstilles, transporteres og bortskaffes uden at gøre et indhug i klodens ressourcer. Men heldigvis nytter det altid at stræbe derefter. Så udgangspunktet for Grape er, at det med at være bæredygtig altid kan gøres bedre i dag end i går.