Persondatapolitik

Hvilke personlige data indsamler Grape og hvad bliver de brugt til?

Når du handler hos Grape, indsamler vi de nødvendige data i forhold til at kunne håndtere din ordre, herunder firmanavn, kontaktperson-navn, leveringsadresse, faktureringsadresse, telefon-nr. samt e-mailadresse til den elektroniske papirgang. Du bliver ikke automatisk tilmeldt vores nyhedsmail i forbindelse med placering af ordrer hos Grape.

Når du tilmelder dig vores nyhedsmail, indsamler vi de nødvendige data for at kunne sende e-mails til dig, herunder dit navn og e-mailadresse. Ved særlige lejligheder registrerer vi, om du fx er tilmeldt i forbindelse med din deltagelse i messer, hvor Grape har været med som udstiller.

I forbindelse med fx messer kan Grape fra messearrangørens side modtage lister med navne og e-mailadresser på de af de besøgende, der har givet samtykke til, at de gerne vil modtage e-mails fra udstillerne. Disse persondata (navne og e-mailadresser) er indlæst i vores system til håndtering af nyhedsmails.

I forbindelse med udsendelse af nyhedsmail tracker vi informationer om, hvem der åbner e-mails og hvilke links der klikkes på. Disse oplysninger bruger vi udelukkende som statistisk grundlag til at analysere på den generelle interesse for fx vores nyheder.

Det er enkelt at framelde sig nyhedsmails fra Grape, enten via afmeld link i bunden af vores nyhedsmails eller ved at skrive til os på grape@grape.dk

Når du er i dialog med Grape, noterer vi til tider dialogen i vores CRM-system, så vi senere hen kan give dig en god og nærværende service. Vi registrerer udelukkende forretningsrelaterede data i vores CRM-system.

Opbevaring af persondata

Uanset arten jf. ovenfor, deles persondata ikke med tredjepart. Dog opbevares persondata hos databehandlere. I forbindelse med hosting af vores systemer overfører vi derfor persondata til databehandlere inkl. databehandlere i lande uden for EU/EEA. Vi sikrer i den forbindelse dine rettigheder og et passende sikkerhedsniveau fx ved brug af EU-kommissionens modelkontrakter.

Persondata slettes, når der ikke er brug for dem længere.

Indsigt i personoplysninger

Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret hos Grape, skal du blot skrive til os pr. e-mail grape@grape.dk. Ønsker du at gøre indsigelse eller få dine data rettet eller slettet hos Grape, kan du ligeledes kontakte os pr. e-mail.

Er du ikke tilfreds med vores håndtering af din henvendelse, er du berettiget til at klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 1300 København K, dt@datatilsynet.dk.

Ændringer i vores persondatapolitik

Ændres vores persondatapolitik, vil denne side blive opdateret.