• Akustik og Indretning

Akustik og Indretning

Denne artikel er skrevet af Grape i samarbejde med akustiker Jan Voetmann.

Omgivelserne påvirker vores trivsel og således vores adfærd. Derfor er det altid en god ide at kigge på, hvordan indretningen kan skabe et miljø, der med trivsel og velvære giver de bedste betingelser for brugerne. Dette gælder faktisk, uanset om ønsket er en inspirerende kontorindretning til en velsmurt og kreativ virksomhed eller fx indretningen af en restaurant, der vil give gæsterne en komplet oplevelse.


En øjenåbner omkring akustik og kontorer

Grape gennemførte for nogle år siden to større undersøgelser for at finde ud af, hvordan vi bedst kunne hjælpe virksomheder med deres kontor-indretninger. Den første undersøgelse skulle egentlig blot afdække, hvilke indretningsmæssige udfordringer de fleste oplever på deres kontor-arbejdsplads. Halvdelen svarede, at det største problem var støj.

Indrømmet: Da vi gik i gang med undersøgelserne, havde vi en anelse om, at støj nok ville være blandt de største problembørn. Men da undersøgelsen afslørede, at halvdelen havde støjproblemer, blev vi alligevel noget forbavsede.

Derfor satte vi straks gang i en ny undersøgelse, hvor vi spurgte den samme gruppe mennesker mere direkte, hvordan de oplevede de akustiske problemer, og hvad der var blevet gjort for at afhjælpe disse. Hele 68% oplevede uhensigtsmæssig tale fra kollegaer, der sidder tæt på, som et problem. På andenpladsen fra 52% af respondenterne kom “tale fra kollegaer, der sidder længere væk”. At talestøj viste sig som det største problem, gav os et praj om, hvilke akustiske løsninger vi skulle fylde i “værktøjskassen”. 
Ikke mindre end 40% svarede i øvrigt, at der endnu ikke var gjort noget ved problemerne.

Vores nyeste erfaringer viser desværre, at akustikken stadig driller. Vi fornemmer samtidigt, at årsagen er, at emnet opfattes som abstrakt og kompliceret. Derfor vil vi i det følgende forsøge at gøre det flyvske mere jordnært og operationelt.


Hvad er god akustik?

Et af de eneste tidspunkter, vi rigtig kan fryde os over et godt ekko er, når vi råber “Hvad drikker Møller” og får det berømte svar tilbage. Når professionelle akustikere arbejder med indretninger, omdøbes ekko til efterklangstid. Den måles i sekunder som den tid, det tager en høj lyd at falde med 60 dB.

Et andet begreb, der hænger tæt sammen med efterklangstiden, er taleforståelighed. Den måles som et index - altså en procent for, hvor meget af det talte der bliver hørt og forstået af modtageren. En lang efterklangstid giver lav taleforståelighed og omvendt. Det kunne nemt lyde som om, at det altid er værd at stræbe efter den kortest mulige efterklangstid og dermed den højeste taleforståelighed. Men dette afhænger af indretningstypen og behovet.

I åbne kontorer, hvor man ikke nødvendigvis er interesseret i at følge med i alle samtaler, må lyden fra kollegerne lidt længere væk gerne udviskes en smule. Det optimale i et åbent kontor er en efterklangstid på omkring 0,6 sekund samt nogle lyd-udviskende tiltag - fx skærmvægge og bordskærme. I konferencelokalet, hvor alle gerne skulle have det hele med, er der brug for en høj taleforståelighed og derfor kort efterklangstid. Gerne noget kortere end de 0,6 sekund, der som sagt gælder for de åbne kontorer.

Svaret på spørgsmålet om, hvad der er god akustisk, kan formuleres sådan: God akustik er, når efterklangstid og taleforståelighed passer til indretningstypen og brugernes behov. Hvordan, man kommer dertil, er en anden og længere snak.


Stående bølger

Inden vi dykker ned i løsningerne, er det nødvendigt at kigge nærmere på, hvordan efterklangstiden opstår. Når lydbølger af de hårde overflader reflekteres mange gange rundt i en indretning, er der udfordringer med et nyt begreb - de såkaldte ”stående bølger”.

Største synder er de stående bølger, der opstår mellem parallelle hårde overflader, fx mellem en gipsvæg og en vinduesrække eller mellem gulv og loft. Det er den type lydbølger vi først og fremmest skal stræbe efter at bryde, når vi ønsker at nedbringe efterklangstiden i en indretning. Og her er det værd at bemærke, at det er nok at opsætte de såkaldte akustiske absorbenter på den ene af de parallelle overflader for at bryde bølgerne. Så har man et godt akustisk loft, er det rent akustisk (heldigvis) ikke nødvendigt med et gulvtæppe med høj luv. Og i øvrigt vil et tæppe aldrig kunne hamle op med de bedste akustiske lofter.


Akustiske absorbenter til kontorer og de fleste andre typer indretninger

De løsninger, der bruges til at bryde eller opsuge de stående lydbølger, kaldes for akustiske absorbenter. Hjemme i privaten kommer vi langt og for det meste i mål med tæpper, gardiner og polstrede møbler. Dog kan moderne boliger med højt til loftet give nogle ekstra udfordringer, som kun kan løses med specialiserede akustiske absorbenter. I fx kontorer, butikker og restauranter er indretning udelukkende med polstrede møbler og gulvtæpper med høj luv ikke altid lige praktisk. Derfor skal der også her noget mere til for at få styr på støjen. Herunder gennemgår vi de mest almindelige typer akustiske absorbenter ordnet efter placering:


Loft

Loftet er tit den overflade, der først bliver dækket med akustiske absorbenter. Det giver også rigtig god mening, eftersom man her har et potentielt stort absorberende areal og dermed kan nå langt i sine bestræbelser for at dæmpe lyden. Loftet absorberer de lodret stående lydbølger. Altså bølger, der reflekteres mellem gulv og loft. Med et godt akustisk loft kan man som tidligere nævnt godt have et hårdt gulv og stadig opnå en god akustik. Der findes et utal af akustiske lofter fra akustikpuds til nedsænkede løsninger – fx Grape Float og Grape 60x60.


Gulv

Gulvet kan i princippet også bruges som en akustisk absorbent. Det kræver dog et gulvtæppe med høj luv, før den lydabsorberende virkning for alvor kan høres. Og et langhåret tæppe er for det meste ganske upraktisk. Til gengæld er tæppeløbere og faste gulve som fuldlimet gummi og linoleum samt beton en god måde at reducere trinstøjen på. En af de værste syndere i forhold til trinstøj er i øvrigt løsliggende trægulve. De virker nærmest som et lydforstærkende trommeskind i forhold til trinstøj.


Vægge

Akustiske absorbenter på væggene har til formål at fange de vandret stående lydbølger. Altså de bølger, der kastes frem og tilbage mellem parallelle vægge og/eller glasspartier, fx vinduer og glasvægge. Der findes gode dekorative absorbenter til væggene- fx akustiske billeder samt akustikvægge som akustikvæggene i filt fra Impact Acoustic samt Grape Tiles og Grape Random.


Afskærmning

Afskærmning i form af fritstående skærmvægge, bordskærme og ophængte skærme kan tilføjes indretningen på strategiske steder. Forskellen mellem afskærmning og absorbenter på vægge og lofter er, at afskærmning - ud over den lydabsorberende effekt - i sagens natur også skærmer af for støj. Især er afskærmning god til at udviske talestøj og dermed reducere taleforståeligheden fra dem, som opholder sig lidt væk. Derved bliver det nemmere at fokusere på sine opgaver, telefonsamtaler eller de gode drøftelser med kollegaer tæt på. Ligesom med lofterne findes der også et utal af løsninger til afskærmning. Nogle bedre end andre. Gode løsninger er fx molos smukke softwall, filtvægge og bordskærme fra Impact, acoustic samt Grape Space skærmvæg i kork.


Akustiske pendler

Pendler, som kombinerer lys med akustiske absorbenter, giver god mening der, hvor man har brug for begge dele. Hvilket man i princippet har alle steder. Men akustiske lamper kan især være praktiske ophængt over fx mødebordet eller den livlige arbejdsgruppe, fordi de både bidrager med godt lys til bordet og fanger talestøjen lige der, hvor den opstår.


Advarsel! Pas på de tynde akustiske absorbenter!

Efterspørgslen efter akustiske løsninger er stødt stigende. Det frister desværre mange til at markedsføre billige tynde absorbenter som fuldt gyldige akustiske løsninger. Især byggemarkeder er slemme til at gå ned ad den vej. I bedste fald gør den type produkter ingen forskel. I værste fald kan de faktisk gøre ondt værre. Årsagen til, at det kan gå så galt, er, at de tynde absorbenter ikke fanger de dybeste frekvenser. Hvis man derfor tapetserer et lokale med tynde absorbenter, vil den dybe efterklang stå tilbage som en ubekvem mørk efterbrummen hver gang, der bliver sagt noget. Naturligvis især hvis den, der taler, har en dyb stemme. Den fysiske forklaring er, at de dybeste toner har en bølgelængde, der er for lang til at blive fanget i fx en tynd selvklæbende filt eller den tynde sorte filtdug, der tit bruges som baggrund i billige trælamelvægge.


Hvordan får man styr på de akustiske udfordringer?

I kan bruge ovenstående anbefalinger selv eller i samarbejde med en ekspert. Hvis I vælger ekspertvejen, håber vi selvfølgelig, at vi med denne artikel har givet et indtryk af, at I vil være i sikre hænder og samtidigt få adgang til gode æstetiske akustikløsninger hos Grape. Derfor - hvad enten du skal i gang med at indrette din egen virksomhed, eller at du som indretningsarkitekt eller forhandler søger inspiration og gode råd - er du altid velkommen til at ringe +45 38 878 800 eller maile til grape@grape.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.


Kort om Jan Voetmann

Med mere end 40 års erfaring i akustisk fra blandt andet Lydteknologisk Institut, Teknologisk Institut og Delta Akustik er Jan Voetmann en af Danmarks mest erfarne akustikere. Jan har gennem sin spændende karriere som akustiker blandt andet løst udfordringer for Christiansborg/Folketingssalen, Royal Arena, talrige THX-biografer, Statens Museum for Kunst, Mogens Dahl Koncertsal og Store VEGA. Grape samarbejder med Jan Voetmann, når opgaverne bliver meget komplekse. Voetmann Akustik »