Grape Tiles akustisk vægdekoration
Brands » Grape »

Grape Tiles akustisk vægdekoration

Designet af Morten Voss & Troels Øder Hansen for Grape
Vælg størrelse
Vælg farve
FraDKK 4.800,00 ekskl. moms

Grape Tiles akustisk vægdekoration designet af Morten Voss & Troels Øder Hansen associerer sit formsprog til skiffertage. Med de bløde accelerede kurver bidrager Tiles til rolige og inspirerende indretninger. Den æstetiske enkelthed samt muligheden for at vælge mellem 2 standardfarver samt yderligere 34 lækre naturinspirerede farver på forespørgsel gør Tiles alsidig i brug. Så uanset om det er der hjemme eller i virksomheden, at rumklangen driller, kan Grape Tiles akustisk vægbeklædning meget nemt være, den akustikforbedrende løsning du søger.



Hver Tile gemmer på 9 bortkastede plastikflasker

Vi har dokumentation for, at den akustiske filt i Grape Tiles indeholder minimum 60% brugte plastflasker eller 53 flasker pr. m2. Det kan omregnes til at hver Tile gemmer på hele 9 bortkastede plastikflasker. Samtidigt støtter producenten af den akustiske filtplade den globale bevægelse og non-profit organisation Trash Hero i deres indsamling af bl.a. plastik kastet bort i naturen.



Effektiv akustisk absorbent

Den enkelte akustiske tile er 12 mm i tykkelsen, og da en stor del af det samlede areal overlapper opnås samme gode absorption som ved 24 mm plader. Desuden er pladerne vinklet således, at den lille andel reflekterede lyd kastes tilbage i opadgående retning og forsvinder. Det gør Grape Tiles akustisk vægbeklædning til en ret effektiv støjdræber.