Impact Acoustic® lofter og flåder

Impact Acoustic® lofter og flåder

Ring for pris

Der skal bruges overraskende meget lyd-absorberende materiale for at få ordentligt styr på støjen i en indretning*. Så hvis loftet i en indretning ikke i forvejen er dækket af en effektivt akustisk absorbent, er det som regel et godt sted at indlede kampen mod støjen. Her er især akustiske flåder og nedhængte lofter effektive støjdræbere, fordi luften over de nedhængte flåder eller lofter forbedrer de akustiske egenskaber drastisk. Selv 5 cm luft giver et effektivitetsboost. Med akustiske flåder i 24 mm Archisonic® filt opnås højste klasse (A) med 10-40 cm luft.


Plateau akustikloft

Det nedhængte akustikloft Plateau fra Impact Acoustic® kan bedst beskrives som et skinneløst modulloft. Et innovativt udtænkt system gør det enkelt at planlægge og installere Plateau. Send os blot en målsat tegning af det omrids I ønsker. Så får vi generet det Plateau mønster, der passer bedst indenfor rammerne. Ophæningen i en snedigt udtænkt wiresystem giver både en enkel installation samt et let svævende udtryk.



Piet Akustikloft

Impact Acoustic® Piet akustikloft

Piet er en hyldest til den tidløse elegance i Piet Mondrians karakteristiske kunst hvor nogle få firkanter kan generere en uendelig række af mønstre. Piet loftets design tager samtidigt udgangspunkt i at reducere spild, hvilket førte til en udforskning af geometrier, der kunne optimere brugen af Impacts 24 mm Archisonic® Felt paneler. Gennem denne innovative proces opstod tre forskellige fliseformer: to kvadrater med forskellige dimensioner og et rektangel. De tre størrelser kan arrangeres i otte unikke klynger, der hver bibeholder ensartede ydre dimensioner. De otte klynger kan derefter arrangeres homogent i et utal af mønstre. Således at hvert loft ender med at være helt unikt.




Akustiske flåder

Grape Float akustikflåder hos Svane Køkkenet

Billedet herover viser Grape Float akustiske flåder over fire arbejdspladser hos Svane Køkkenet i Glostrup. Ideen med Grape Float er at tilbyde en fleksibel kombination af akustikregulering og belysning. Grape Float er med de samme Archisonic® akustikplader, som bruges i akustikflåderne fra Impact Acoustic®.


Rectangle web akustikflåde hos Novo Nordisk

Akustiklofterne fås i 36 naturinspirerede farver

Impact Acoustic® akustiklofter og Grape Float er fremstillet i de akustiske Archisonic® filtplader. Så uanset om I ønsker, at lofterne skal være i nordic pine, moss eller i en af de andre 36 lækre farver, er valget helt frit.



* Så meget akustikmateriale er der faktisk behov for

Bygningsreglementet foreskriver, at der i åbne kontorer skal bruges 1,1 x gulvarealet i ækvivalent absorbtionsareal. Så hvis et kontor er 100 kvm, skal det ækvivalente absorbtionsmateriale være 110 kvm. Og hvis de lyd-absorberende materialer fx opsuger 50% af lyden i snit, er behovet 220 kvm.