softblock stabelbare rumdelere
Den sammenfoldede softblock rumdeler kan på få sekunder trækkes fra blot 5 cm i tykkelsen ud til en smuk og fleksibel rumdeler på 2 til 4,5 meter i længden - stort set ligesom en harmonika. Har I brug for endnu længere rumdelere, kan flere softblock moduler enkelt kobles sammen med de integrerede magneter.
softblock rumdelere stables til ønsket højde
softblock findes i moduler på 30, 60 og 90 cm i højden og er stabelbare til ønsket højde. softblock fås i to bredder: 23 og 34 cm. Stabler I højere end 180 cm, anbefaler vi den bredeste på 34 cm for ekstra stabilitet. Skal I rigtig højt op, som vi gjorde den 5 meter høje installation i billedet herover, anbefaler vi varmt, at vi snakker sammen først.
photo by molo - @studio_molo
softblock rumdeler i Tyvek®
Som et spændende alternativ til kraftpapir tilbyder vi også softwall i Tyvek®. Et materiale, du måske kender fra sikkerhedskuverter eller underlag til tage. Tyvek®, der er fremstillet af valsede PET-fibre, er slidstærkt, antistatisk og vandfast. Tre egenskaber, der gør molos Tyvek® softblock rumdelere ekstra holdbare. De tåler endda aftørring med opvredet klud og er støvafvisende.
photo by molo - @studio_molo
softblock rumdeler i kraftpapir
softblock rumdelere i kraftpapir fås i farverne skiffersort, indigo og en fin naturbrun variant. softblock i kraftpapir indeholder en god del genbrugsfibre og er 100% genanvendelig. Kraftpapirmaterialet er i øvrigt også brandhæmmende.
Kontakt os for mere information og priser
molos softblock kræver lidt mere forklaring, end vi kan give her. Kontakt os derfor endelig, hvis du vil høre mere om denne unikke og meget fleksible løsning. Tag evt. også et kig på det relaterede produkt molos softwall herunder.
photo by molo - @studio_molo