Grape Float vendbar downlight

Designet af Frank Andersen & Christian Nygaard for Grape
Vælg produkt
DKK 1.285,00 ekskl. moms
Forventet leveringstid 4 til 6 uger
Læg i kurv
kolli af 1 stk
Varenr.:
GR-FLOAT-SPR
Specifikationer

Total længde: 11 cm
Diameter: 6,5 cm
Output: 1000lm
Strømforbrug: 12W
Farvetemperatur: 3000K RA>90
Lysspredning: 60 grader

Lysstyring

I en større installation styres lysstyrken med antallet af downlights. Hertil kommer muligheden for professionel styring med DALI (spørg din elektriker eller os).

Da loftet normalt har god plads til akustiske absorbenter, planlægges akustikken i indretninger for det meste oppe fra og ned. Da det samme gælder for belysningen, har vi udviklet Grape Float som en akustikløsning, der fleksibelt forener lys og et effektiv akustisk absorbent i én harmonisk løsning.


Akustikflåden er grundmodulet i systemet. Og faktisk i sig selv en rigtig god akustisk løsning (klasse A). I flåden er der gjort plads til op til fire Grape Float lamper. Dem findes der to typer af: En vendbart downlight samt en justerbar smalstrålet spot til belysning af fx dekorative bygningselementer eller billeder. Efter installation er lamperne ren plug-and-play. Derfor er systemet enkelt at omkonfigurere uden professionel assistance.


Grape Float kan fås i spec. mål op til 180 x 240 cm. Hvilket især er praktisk, når Grape Float skal udgøre hele det akustiske loft. Eksemplet herover er konferencelokalet hos Svane Køkkener i Glostrup.



88 post consumer plastikflasker pr kvadratmeter

Impact Acoustic®, som leverer filtpladerne til Grape Float, kan dokumentere at minimum 60% af pladerne består af post consumer plastikflasker. Hvilket direkte oversat betyder, at der pr. kvadratmeter er brugt 88 stk. flasker som ellers kunne være endt i naturen.


Specifikationer og akustik

Grape Float er designet i to standard størrelser: 84 x 150 cm og 59 x 118 cm. Hertil kommer, at pladen kan laves på spec. mål og individuelle konfigurationer i størrelser på op til 180 x 240 cm. Nedhængt 10 til 40 cm fra loftet er Grape Float en effektiv absorbent (klasse A). Hver lampe har et integreret LED-board med en lysstyrke på 1000 lumen. Farvetemperaturen er 3000K med en farvegengivelse på CRI 90+. Grape Float fås i 32 naturinspirerede farver.



Grape Float AV-edition i samarbejde med AV-center

Mange møder, seminarer og konferencer er gået online. Derfor er behovet for faciliteter, der uden flimmer formidler tale og mimik, ikke til at komme udenom, når moderne virksomheder skal indrette sig til fremtiden.

Skærm, mikrofon, kamera og højttalere spiller naturligvis en afgørende rolle. Men selv verdens bedste AV-teknologi kommer til kort, hvis lyset og rum-akustikken ikke er en aktiv medspiller. Derfor har AV-Center og Grape samarbejdet omkring udviklingen af Grape Float AV-edition - akustikregulering og optimalt AV-belysning integreret i én samlet pakke.


Fordele ved Grape Float AV-edition

- Diffust lys med optimal farvetemperatur på mødedeltagerne
- Dybde i rummet med fleksibel spotbelysning
- Intet lys der “blænder” kameraet
- Bedste akustik (klasse A)
- Skalerbart system med akustikplader på mål
- 32 farver giver spændende indretningsmuligheder
- Systemet kan tilpasses til indbygning af alle loftmikrofoner