• Grape COZY kontor-telefonboks

Grape COZY kontor-telefonboks

Designet af Christian Nygaard for Grape
DKK 68.000,00 ekskl. moms
Ikke på lager
Læg i kurv
kolli af 1 stk
Varenr.:
GR-COZY-1M2

Prisen er ex. levering og barstol

Standard materialer og farver

Sider og loft er en sandwich af spagnumbrun* naturkork og 24 mm krydsfinerfiner. Karmene er fremstillet i sort pulverlakeret stål, bordpladen er i sort pulverlakeret aluminium, dør og bagvæg er i hærdet sikkerhedslamineret lydglas. Gulvet er i 28 mm massiv stavlimet eg. Alternativt kan vi levere Grape Cozy med filt inderside og/eller linoleum gulv. Læs mere herom længere nede.

* Lysnes lidt tiden.

Specifikationer

Højde inde/udv: 200/220 cm
Bredde indv/udv: 100/120 cm
Dybde indv/udv: 93/102 cm
Udluftning: 24 liter/sek
Lyddæmpning: Ca. 21 dB

Filt inderside som option

Grape Cozy kan på forespørgsel også leveres med 24 mm Archisonic® filt på indersiden. Det giver en lidt blødere klang indvendigt i boksen samt mulighed for at vælge "indtræk" blandt 26 skønne naturinspirerede farver.

Marmoleum Walton linoleum gulv som option

Hvis I i forvejen har trægulv i kontoret anbefaler vi telefonboksen med gulv i Marmoleum Walton linoleum fra Forbo. Denne option (i valgfri farve) er uden merpris.

Valg af barstol

Da pladsen er trang i en telefonboks, anbefaler vi, at I enten står eller vælger en barstol uden ryg. Gubi Beetle (i billederne) er som født til Grape Cozy.

Se telefonboksen med AR (Argumented Reality)

Hvis du er på denne side med din iPhone eller iPad, vil du se en boks i en cirkel i billedet med sky-lampen. Når symbolet viser sig, kan du klikke på billedet og på din skærm placere telefonboksen i jeres indretning.

Kontor-telefonbokse er store og kan nemt komme til at virke dominerende i de fleste typer indretninger. Derfor er det godt, når de rent visuelt ikke støjer alt for meget. Grape Cozy er med lækre organiske materialer i afdæmpede farver samt et design renset for overflødige detaljer vores bud på, hvordan telefonboksen til kontoret gøres til en æstetisk nydelse og derfor mindre påtrængende.

Klik på billedet herover på din iPhone eller iPad og placer telefonboksen i jeres indretning.

God akustik fra inderst til yderst

Grape Cozy dæmper kontorlyde med omkring 21 dB. Nok til at almindelige samtaler i og udenfor telefonboksen ikke forstyrrer hinden. Hertil kommer, at Cozy er beklædt med lyd-absorberende kork indvendigt og udvendigt. Det bidrager både til vellyd inde i boksen og til omgivelsernes akustik.

Bordpladen, der er bukket i ét stykke laserskåret aluminum, deler formsprog med telefonboksens udvendige stål-rammer. Det samme gælder også bordets sorte pulverlakerede overflade med sin finstruktur.

Grape Cozy kontor-telefonboks er med Knud Holschers d line dørhank i sort syrefast rustfrit stål. Den lækre sorte finish, der matcher de øvrige beslag, er opnået med en langtidsholdbar PVD charcoal behandling.

Telefonboks med gennemtænkt ergonomi

Til udformningen af Cozy trak vi på erfaringer fra de mange kontorindretninger, vi har været involveret i siden 2005. Derfor blev der også lagt vægt på den gode ergonomi, da vi gav bordpladen plads til en 15" laptop med skærmen vippet tilbage. Bordpladen kan tilsvarende hænges præcist i den højde, der passer jer.

Naturligvis er Grape Cozy også en bæredygtig telefonboks

Hovedbestanddelen i Cozy telefonboksen er naturkork i en smagfuld spagnumbrun farve. Og da korken høstes ved, at den hvert niende år skrælles af korkegen uden fældning, bliver korkplantagen en kæmpe lunge, der hvert år optager i tusindevis af tons CO2. Derved bliver korkproduktionen samlet set CO2 negativ. Endda også når transporten til Danmark regnes med.

Korken til Cozy telefonboksen er fra det yderste lag af korkegens bark. Granulatet af barken presses hårdt sammen under tilførsel af 350 grader vanddamp. En proces, der får korken til at frigive dens eget bindemiddel og omdanner granulatet til en homogen klods, der efterfølgende skæres i skiver. Derfor er den spagnumbrune kork også et 100% rent og genbrugeligt naturprodukt.

En anden stor bestandel af kontor-telefonboksen er ståldelene. Dem får vi fremstillet i Danmark under de strengeste miljømæssige krav. Og da stål er 100% genbrugeligt undgår vi både spild i produktionen og igen ved bortskaffelsen om mange år.

Derfor er telefonboksen til kontoret en god ide

De åbne kontorer - hvor alle kan følge med i alle samtaler - går hårdt ud over produktivitet og trivsel*. Derfor er det nødvendigt, at I som virksomhed med åbne kontorer er på forkant med de akustiske udfordringer. En kontor telefonboks er helt perfekt, når du ikke vil distrahere de andre i kontoret med din telefonsamtale og omvendt.

* Mere end 50% har svært ved at koncentrere sig i åbne kontorer (Sydney universitet), du er sandsynligvis 15% mindre produktiv i det åbne kontor (BBC Capital) og åbne kontorer giver 12% højere risiko for sygefravær (Norges arbejdsmiljøinstitut).