softwall skærmvæg, højde 183 cm, længde 2 - 4,5 meter, tykkelse 23 cm, hvid Tyvek®

designed by Stephanie Forsythe and Todd MacAllen for molo
Vælg farve og materiale
Vælg højde
Vælg tykkelse
Forventet leveringstid 3 til 5 uger
Varenr.:
SW-T-WH-06-09

Kært barn mange navne. Om du kalder molo's softwall for en skærmvæg, rumdeler, skillevæg eller måske mest betegnende foldevæg, er ikke så vigtigt. Det mest interessante er, at softwall visuelt og funktionelt går egne veje. Noget internationale design-juryer har været enige i flere gange, siden softwall i 2003 blev en del af den permanente udstilling hos MoMA (Museum of Modern Art) i New York og i 2005 modtog INDEX: prisen.

Meget mere end en prisvindende design skærmvæg

softwall kan meget mere end at møde anerkendende nikken fra den internationale designverden. Dens funktionalitet, gode akustiske egenskaber og overraskende robusthed gør også skærmvæggen direkte anvendelig i de fleste typer indretninger. Både i virksomheden og i privaten.

Det handler om design, der skaber rummet

Når designparret Stephanie Forsythe og Todd MacAllen udvikler nye produkter, er det altid i en fint afstemt balance mellem design, kunst og arkitektur. Hver gang er udgangspunktet skabelse af rum. Og filosofien er, at selv de mindste elementer kan påvirke den samlede opfattelse af omgivelserne. Dette mærkes tydeligt, så snart softwall skærmvæggen er foldet ud i sin fleksible længde på 2 - 4,5 meter.

softwall skærmvægge i robust Tyvek®

Du kender måske Tyvek® som materiale fra sikkerhedskuverter, festivalsarmbånd eller underlag til tage. Tyvek®, der er fremstillet af valsede PET fibre, er slidstærk, antistatisk, UV-bestandig og vandfast. Egenskaber der gør molo's softwall i Tyvek® noget mere robust, end man måske kunne forvente. Materialet tåler endda aftørring med opvredet sæbeklud. softwall skærmvægge i Tyvek® findes i højder op til 305 cm. Både som en fin hvid translucent variant og den sorte indfarvet med bambusblæk. Hvis I skal bruge mange skærmvægge, opstår der også mulighed for at bestille softwall i spec. farve.

softwall skærmvægge i kraftpapir

Har I brug for et lidt mere organisk udtryk i jeres indretning, er softwall skærmvæg i kraftpapir et oplagt valg. Den findes i farverne skiffersort, indigo og en fin naturbrun variant samt i højder op til 244 cm. Vælger I kraftpapir og det organiske udtryk, er det nok også interessant, at kraftpapiret er bæredygtigt med et højt indhold af genbrugsfibre og 100% genbrugelighed.

Den hvide softwall skærmvæg i Tyvek® kan endda også lyse!

Som om de mange unikke egenskaber ikke allerede var nok, er den sidste (det integrerbare LED lys) måske den mest spektakulære af dem alle. Når du vælger softwall i hvid translucent Tyvek®, får du nemlig også muligheden for at oplyse den indefra med varmt (2700K) eller neutralt (4000K) LED lys (tilkøb fra molo). Det ambiente lys tilfører jeres indretning et stemningsskabende dæmpbart lys.

Størrelse

Længde: 2 - 4,5 meter
Højde: 183 cm
Tykkelse: 23 cm

Farve

Hvid

Materiale

Antistatisk Tyvek® (valset PET fibre). Gør rumdeleren støvafvisende, slidstærk og rengøringsvenlig.