softwall skærmvæg, højde 183 cm, længde 2 - 4,5 meter, tykkelse 23 cm, indigo kraftpapir

designed by Stephanie Forsythe and Todd MacAllen for molo
DKK 12.500,00 ekskl. moms
Vælg farve og materiale
Vælg højde
Tykkelse
Forventet leveringstid 4 til 6 uger
Læg i kurv
kolli af 1 stk
Varenr.:
SW-P-BU-06-09
Størrelse

Længde: 2 - 4,5 meter
Højde: 183 cm
Tykkelse: 23 cm

Farve

Indigo blå

Materiale

Kraftpapir giver rumdeleren et smukt og venligt organisk udtryk. Tåler ikke vand og har i øvrigt samme egenskaber som kraftigt karton.

Forestil dig en meget stor trækharmonika, som du kan trække ud, forme i frie kurver og derved danne et hyggeligt rum med smukke, riflede vægge. Det er netop dét, softwall skærmvægge kan. Fleksible og multifunktionelle rumdelere, som designmæssigt skiller sig ud med et legende og drømmeagtigt udtryk.

softwall – en akustisk skærmvæg eller rumdeler

Åbne indretninger udfordrer tit akustikken og derved arbejdsmiljøet for mange. I virksomhederne er medarbejderes trivsel direkte påvirket af støj og visuel uro, og det går hårdt ud over både koncentration, inspiration og produktivitet. softwall er tænkt som en akustisk skærmvæg, der med sin fleksible længde på op til 4,5 meter kan skabe intime rum, hvor man kan fordybe sig i samtale eller for en stund forsvinde i en arbejdsopgave. molo softwall skærmvæg er udformet i enten kraftigt papir eller Tyvek®, og den riflede overfladestruktur absorberer støj og forbedrer derved rum-akustikken.

Det handler om godt design, der skaber rum

molo softwall skærmvæg er skabt af designparret Stephanie Forsythe og Todd MacAllen. De er kendte for at designe funktionelle produkter i en fin balance mellem design, kunst og arkitektur. Udgangspunktet er hver gang, at selv de mindste elementer påvirker den samlede opfattelse af rum. Og netop den tanke mærkes tydeligt, når en softwall skærmvæg foldes ud i sin fleksible længde på 2 til 4,5 meter. molo softwall må være en af verdens mest fleksible skærmvægge!

Skærmvægge i flere materialer, størrelser og farver

softwall skærmvæggen kommer i to materialer: Det bæredygtige kraftpapir og i det slidstærke og rengøringsvenlige Tyvek®. Du kan herunder læse mere om begge materialer. softwall skærmvægge fås i højderne 152 cm, 183 cm, 244 cm eller 305 cm (sidste kun Tyvek®). Farverne hvid, alu, sort, brun eller indigo vil komplementere de fleste indretninger og skabe dekorative såvel som funktionelle rum i rummet. I vores prisberegner til højre kan du klikke på dine ønsker og se mere om de enkelte skærmvægge.

softwall skærmvæg i kraftpapir – det bæredygtige valg

Ønsker du et bæredygtigt og organisk udtryk i indretningen, er softwall skærmvægge i kraftpapir et meget oplagt valg. De findes i skiffersort, indigo og en fin naturbrun variant samt i højderne 152 cm, 183 cm eller 244 cm. Kraftpapiret indeholder genbrugsfibre, er 100% genanvendeligt og i forhold til sin størrelse forbruger softwall kun en lille mængde materiale. Disse egenskaber gør softwall i kraftpapir til en af de mest bæredygtige skærmvægge, vi kender til. Disse egenskaber blev i 2005 belønnet med en pris fra INDEX: Design to Improve Life, overrakt af H.K.H. Kronprins Frederik. INDEX: designprisen gives til produkter med et bæredygtigt og livsforbedrende design.

softwall skærmvæg i robust Tyvek®

Du genkender måske Tyvek® materialet fra sikkerhedskuverter, festivalarmbånd eller underlag til tage. Tyvek®, der er fremstillet af valsede PET-fibre, er slidstærkt, antistatisk, UV-bestandigt og vandfast. Egenskaber, der tilsammen gør molos softwall skærmvægge i Tyvek® til en robust og langtidsholdbar løsning. Materialet tåler aftørring med en opvredet sæbeklud, så selv den hvide softwall kan holdes pæn og ren. softwall skærmvægge i Tyvek® findes i højder fra 152 cm til 305 cm. Du kan vælge mellem den hvide, let translucente, den sorte indfarvet med bambusblæk eller den grålige coatede med aluminium.

Få poetisk og stemningsfuldt lys i den hvide i Tyvek®

Når du vælger softwall skærmen i hvid translucent Tyvek®, har du mulighed for at give din indretning en stemningsskabende glød. Skærmvæggen kan nemlig oplyses indefra med et varmt (2700K) eller neutralt (4000K) LED-lys. Det ambiente og integrerbare LED-lys tilføjer en nærmest poetisk dimension til molos hvide rumdelere.