Grape 60x60 dekorativt akustikloft i filt lavet med plastikflasker
Brands » Grape »

Grape 60x60 dekorativt akustikloft i filt lavet med plastikflasker

Designet af Christian Nygaard for Grape
Ring for pris

60x60-lofter er meget praktiske og derfor tilsvarende populære. Til gengæld er de ofte (især de ældre) lidt triste at kigge på. Med det nye Grape 60x60 akustikloft skåret i Archisonic® filtplader åbner der sig nu nye muligheder.




Hele lofter eller indramning af områder

Grape 60x60 kan både bruges til hele lofter eller som indramning af områder. Fx kan Grape 60x60 fremhæve et loungeområde eller måske med forskellige farver signalere de forskellige zoner i en aktivitetsbaseret kontorindretning. Og så kan Grape 60x60 naturligvis bruges til at opgradere stort set alle typer indretninger med 60x60-lofter.



Tilsæt bølger og farver

Grape 60x60 loftet kan også bruges som opfriskning af eksisterende 60x60-lofter. Så er de nuværende loftplader gulnede, beskadigede eller bolt for uinspirerende, er det nu muligt at lade skinnerne hænge og opgradere dem med farver og bølger.



Fra plastikflasker til loft

Den akustiske filt, som Grape 60x60 loftet er lavet af, er fremstillet med post consumer plastikflasker. Derfor renses miljøet for hele 46 flasker per bølge-felt og 32 per felt med de flade 24 mm plader.



Kombiner med lyset fra Grape Float

De flade 60x60 loftplader i 24 mm filt fås med og uden hul til indbygningslamperne, som du måske allerede kender, fra Grape Float. Det giver spændende muligheder for fleksibelt at kombinere akustikregulering og belysning. Men det stopper ikke her. For naturligvis kan vi integrere stort set alle andre loftlamper i systemet.



Korte eller lange bølger i 32 lækre farver

Grape 60x60 kan samles på to måder og således skifte udtryk mellem korte skvulp (billederne) og lange diagonale bølger. Valget mellem de to udtryk er ligesom valget mellem de 32 naturinspirerede farver en smagssag.