Impact Acoustic® lofter og flåder

Impact Acoustic® lofter og flåder

Ring for pris

Der skal bruges overraskende meget lyd-absorberende materiale for at få ordentligt styr på støjen i en indretning*. Så hvis loftet i en indretning ikke i forvejen er dækket af en effektivt akustisk absorbent, er det som regel et godt sted at indlede kampen mod støjen. Her er især akustiske flåder og nedhængte lofter effektive støjdræbere, fordi luften over de nedhængte flåder eller lofter forbedrer de akustiske egenskaber drastisk. Selv 5 cm luft giver et effektivitetsboost. Med akustiske flåder i 24 mm Archisonic® filt opnås højste klasse (A) med 10-40 cm luft.


Plateau akustikloft

Det nedhængte akustikloft Plateau fra Impact Acoustic® kan vel bedst beskrives som et skinneløst modulloft. Et innovativt udtænkt system gør det enkelt at planlægge og installere Plateau. Det skinneløse system giver Plateau et let og luftigt udtryk.



Akustiske flåder

Rectangle web akustikflåde hos Novo Nordisk

Billedet herunder viser Grape Float akustiske flåder over fire arbejdspladser hos Svane Køkkenet i Glostrup. Ideen med Grape Float er at tilbyde en fleksibel kombination af akustikregulering og belysning. Grape Float er med de samme Archisonic® akustikplader, som bruges i akustikflåderne fra Impact Acoustic®.


Grape Float akustikflåder hos Svane Køkkenet

Akustiklofterne fås i 32 naturinspirerede farver

Impact Acoustic® akustiklofter og Grape Float er fremstillet i de akustiske Archisonic® filtplader. Så uanset om I ønsker, at lofterne skal være i nordic pine, moss eller i en af de andre 30 lækre farver, er valget helt frit.



* Så meget akustikmateriale er der behov for

Bygningsreglementet foreskriver, at der i åbne kontorer skal bruges 1,1 x gulvarealet i ækvivalent absorbtionsareal. Så hvis et kontor er 100 kvm, skal det ækvivalente absorbtionsmateriale være 110 kvm. Og hvis de lyd-absorberende materialer fx opsuger 50% af lyden i snit, er behovet 220 kvm.