• Verpan

Verpan

Ingen tvivl. Verner Panton (1926-1998) var en meget inspirerende og farverig personlighed. Han havde en helt speciel sans for farver, materialer, former, lys og rum. Her hos Grape er vi måske ikke helt enige i brugen af de stærkeste af farverne. Men de bløde former og inkluderingen af organiske materialer er vi helt med på. Heldigvis fås alle de fantastiske designs også i afdæmpede farver. Så Verpan passer perfekt ind i vores indretnings-DNA.

Designer

Verner Panton

Verpan website

Inspiration

Cloverleaf Sofa (herover og under) designet af vores alle sammens Verner Panton i 1969 er i vores øjne både en genistreg og en klassiker. Det geniale ved Cloverleaf eller på dansk Kløversofaen fra Verner Panton er den måde den modulære sofa fungerer i praksis. Den specielle form inviterer nemlig til at man sætter sig tættere sammen uden der sker ubehagelige overskridelse af komfortzoner. Og skulle man vende hovedet mod sidemanden bliver Cloverleaf pludselig til en samtalesofa. Genialt!

Verner Pantons Moon Pendel (1960) i selskab med serie 430 bordet (1967) og system 1-2-3 dining stol (1973). Selv med en aldersforskel på 13 år gennemsyres det tre produkter af det samme stærke Panton DNA. Det giver sammenhængende indretninger.

VP Globe tegnede Verner Panton i 1969. Det er derfor ikke det første Panton produkt. Men den specielle pendel kæmper efter vores mening med System 1-2-3 stolen om 1. pladsen som Pantons mest markente klassiker. Men døm selv.