Bæredygtighed og bæredygtig indretning ... vi VIL gøre en forskel!
Sammenlignet med 1970 er vi i dag dobbelt så mange mennesker til at tære på klodens ressoucer. Hvor mange mennesker er vi om blot 20 år og hvad så med ressourcerne? Det siger sig selv, at vi er tvunget til at lægge livsstilen noget om og som det første blive meget mere omhyggelige med vores forbrug. For når ressourcerne er brugt - hva så?

Hvert år dræber og overfisker vi 100 Mio. hajer - årsag hajfinnesuppe! I 2008 dræbte hajerne kun en af os ...
Lige nu fylder de økonomiske udfordringer meget i samfundsdebatten. Den verdensomspændende økonomiske krise fjerner dog heldigvis ikke fokus fra bæredygtighed, som nu betegnes som en mega-trend. Men måske er det ikke de store tanker og forandringer, som i sidste ende vil gøre forskel. Det vil blive langt mere effektfuldt når alle (virksomheder som private) en dag bliver bare en lille smule mere bæredygtige. Selv de mindste tiltag gør forskel, og vi er i gang.
GrapeDesign's arbejde med bæredygtighed
Definition af bæredygtighed
Der findes ikke en endegyldig og dokumenteret definition af bæredygtighed. For at få noget håndgribeligt at arbejde med, har vi hos GrapeDesign formuleret vores egen. Den er ikke endegyldig - men den giver os noget at målrette vores indsats efter.
"Bæredygtighed har overordnet to grene, som på flere punkter hænger sammen. Den første gren handler om vores (over)forbrug af klodens knappe ressourcer, og den anden om hvordan vores aktiviteter belaster miljøet. Forbruget af klodens knappe ressoucer skal naturligvis begrænses. De knappe ressoucer forbruges både i forbindelse med vores almindelige forbrug, og når vi investerer i langvarige forbrugsgoder. Belastingen af miljøet omhandler primært, hvordan vores aktiviteter resulterer i affald og udslip.
Vores almindelige forbrug af knappe ressoucer til det daglige forbrug bør og kan begrænses. Faktisk til et niveau hvor ressourcen kan nå at regenerere. Det samme gælder de materialer, der går til produktionen af vores langvarige forbrugsgoder. Med andre ord må vi f.eks. ikke fælde flere træer, end der kan nå at vokse op igen. Skal forbruget af de knappe ressourcer bringes til et niveau, der ligger på eller under hvad kloden kan nå at regenerere, skal vi for det første blive bedre til at vælge de råstoffer, der går til fremstillingen. Dernæst er det vigtigt, at de langvarige forbrugsgoder produceres og designes, så de virkelig er langvarige. Dette betyder, at høj kvalitet og tidløst design er bedre end det modsatte.
Vores aktiviteter fører i dag til affald og udslip. Dette skal begrænses til et niveau, som vi og kloden kan håndtere uden at skade de følsomme økosystemer. Dette omfatter alt fra spildevand og affald til partikelforurenet røg fra virksomheder, private husholdninger og transport. Dette betyder, at vi både skal være gode til at genbruge vores affald og til at begrænse og rense vores udslip og affald."
GrapeDesign investerer i bæredygtighed
GrapeDesign yder med udgangspunkt i ovenstående definition en særdeles aktiv indsats for bidrage til øget bæredygtighed - hos os selv og generelt. Dette sker gennem konkrete tiltag hos os selv, i vores produktudvalg og i vores leverancesystem. Samtidigt forsøger vi konstant at inspirere vores netværk af kunder, leverandører og venner til at tænke mere bæredygtigt.
Hos os selv
Vi har længe arbejdet med vores ansvar i forhold til bæredygtighed. Resultatet af dette er, at vi i forbindelse med indkøb og investeringer tænker over, hvad vores beslutninger betyder for bæredygtigheden. Vi arbejder f.eks. konstant på at reducere papirforbruget. Derfor har vi længe været yderst sparsomme i vores forbrug af trykte kataloger og prislister. Vi har endda aldrig haft en fax i vores virksomhed. Fejlprint mv. genbruges som notatpapir. Skulle vi en dag finde det tvingende nødvendigt at lave en tryksag, ville vi naturligvis vælge det mest miljørigtige trykkeri og papir fremfor at lade prisen blive den afgørende faktor.
For kort tid siden har vi igangsat en intern skanning af vores øvrige forbrug. Formålet er at afdække alle områder, hvor der kan tæres mindre på naturens ressoucer. Vi analyserer bl.a. på vores forbrug af el, vand og varme. Bortskaffelse og sortering af affald er ligeledes et vigtigt område.
Produktudvalg
Vi samarbejder primært med danske producenter. Dette valg sikrer, at produktionen af langt de fleste af vores produkter overholder en streng lovgivning, som ikke tillader miljøsvineri. Når vi vælger producenter udenfor Danmark er det også vigtigt, at disse arbejder bæredygtigt. molo design er et godt eksempel på det sidste. Kontormøbler bliver desværre aldrig 100% bæredygtige. Dette betyder dog ikke, at vi i vores arbejde med valg af produkter og producenter ikke har mulighed for at gøre det interessant at producere mere bæredygtigt end lovgivningen kræver.
Leverancesystem
Leverancesystemet er vores direkte adgang til at påvirke, hvordan vores producenter arbejder. Vi har derfor dialog med vores eksterne logistikkonsulent og de primære producenter om, hvordan vores leverancer kan gøres mere bæredygtige. I denne forbindelse er forbruget af emballage f.eks. et vigtigt område.
100% ISO 14001 miljøcertificeret kontorindretning
GrapeDesign kan levere alt fra kontorstole til reoler, skriveborde og mødestole fra ISO 14001 miljøcertificerede producenter. Derved kan også vi dokumentere, at jeres nye kontorindretning kan fremstilles under nøje hensyntagen til miljøet og bæredygtigheden.
Inspiration af vores netværk
Vi benytter ganske enkelt enhver passende lejlighed til at inspirere vores netværk af kunder, leverandører og venner til at tænke mere bæredygtigt. Dette sker både, når vi mødes og i vores kommunikation på vores hjemmeside, i nyhedsmails og på facebook. Vi har allerede haft succes med at overbevise en enkelt stor dansk inventarproducent til at gå i gang med at arbejde aktivt med bæredygtigheden og i den forbindelse som det første fremstille en miljødeklaration, som skal afdække hensynet til miljøet og bæredygtigheden.
Links om bæredygtighed og relaterede emner
Dokumentation fra vores leverandører:
FLOS Soft Architecture Cradle to Cradle Silver certificering
Holmris Office 14001 miljø certificering pressemeddelelse
Holmris Office Miljødekleration fra vores primære producent af kontormøbler
DIS miljøcertifikat - en godt designet kontorstol kan tage hensyn til miljøet
molo design sustainability - pressemeddelelse om molo designs bidrag til bæredygtigheden
Andre links:
UN: Our Common Future - "Vores fælles fremtid" eller Bundtlandrapporten. Bæredygtighedens moder!
UN: Human Rights - Menneskerettighederne er også en del af bæredygtigheden
Wikipedia - Wikipedias definition af bæredygtighed
Wikipedia Bundtlandrapporten - kort om Bundtlandrapporten eller "Vores fælles fremtid"
worldometers - Hjemmeside med real tid statistik om befolkningen og rigtig meget andet
CSR kompasset - Dokumenter og stil krav til CSR (Corporate Social Responsibility)
Sharkwater - Om filmen der bringer en grusom sandhed til overfladen
EnergyFlexHouse - Teknologisk Institut arbejder seriøst med bæredygtig indretning
Luksus Yacht fra Wally - er det bæredygtig livsstil?
Apple Miljø - smukt og miljøvenligt
planet green - Discovery står bag dette site om bæredygtighed, energiforbrug og Earth Day
Center for Responsible Design - en del af Videncenter for Design og Business

