Butiksindretning der inspirerer og motiverer

Når vi går i butikker, er det for at blive inspireret og vejledt af dygtige fagfolk. Ellers kunne vi jo bare blive hængende i sofaen og shoppe on-line. Derfor er der også en klar sammenhæng, mellem hvor inspirerende jeres butiksindretning er, og hvor meget I sælger.

Det er en indretningen I køber, ikke fine tegninger til at hænge på væggen

GrapeDesign er kendt for at være yderst rimelige og kvikke, når vi designer nye koncepter for butikker og butikskæder. Vi tager en fast timepris, og kommer langt på få timer. Vi er kvikke, fordi vi ikke tegner i hånden og ikke laver fotorealistiske renderinger. Til gengæld tegner vi alt i 3D, og det går hurtigt, for det er sådan, vi arbejder hver gang. Så indretningsdesignet er en tegning I forstår. Pæn - men altså ikke et kunstværk til at hænge på væggen.

Kæder er også velkomne her

Sammen med vores rigtig gode kunde Q8 (OKQ8 i Sverige) har vi siden 2007 øvet os rigtig meget i de specielle udfordringer og muligheder, der ligger i kæders konceptudvikling og stramme tidsplaner. Så vi er klar til at skalere alt fra design og konceptudvikling til logistik og produktion.

Q8 anbefaler GrapeDesign til butiksindretning

I forbindelse med opgradering af vores butikskoncept og efterfølgende udbudsrunde valgte vi GrapeDesign som hovedleverandør af butiksindretning. De har været vores leverandører siden 2007 og har altid levet op til de forventninger og den afstemning, der blev lavet i forbindelse med samarbejdets indgåelse.

GrapeDesign har flere professionelle montør teams, og de leverer varen uden at pive; trods af stramme tidsplaner. At arbejde med GrapeDesign som hovedleverandør på inventarsiden er et plus; og alle opgaver, der er stillet små som store, er leveret. Når der sker en fejl; som ikke kan undgås når tingene skal gå stærkt, viser GrapeDesign også her en høj kvalitet og seriøsitet. 

Jeg vil anbefale GrapeDesign som samarbejdspartner og leverandør af butiksindretning.

Jens Bundgaard, Teknisk Chef Q8, Kuwait Petroleum (Danmark) A/S